Følg Os

Games

Sådan spiller du Ølbowling

De generelle regler og massere regler man kan tilføje!

Sådan spiller Ølbowling | Alle reglerne som gør det sjovt at spille!
Image: Sofie M Hansen

Ølbowling Regler

Find alle reglerne til Ølbowling

Festivalsæsonen er over os. Det betyder lunken øl, høj musik og det betyder ØL-GOD-DAMN-BOWLING! Vi har her på siden samlet alle de bedste Ølbowling regler. Både de helt standard, men også de mere kreative og sjove regler, man kan vælge at tilføje som dommer.

Officielt Reglement for Ølbowling (DØBU)

Dansk Øl-Bowling Union har udviklet dette reglement, som kan findes på deres hjemmeside. Reglement gennemgår alt fra baneopstilling, reglement for straføl og dommerens rolle i spillet.

Du finder en TL;DR længere nede, hvis det er for meget at læse, mens du har sommerferie.

DØBU - Ølbowling Reglement

Dansk Øl-Bowling Union

TL;DR: Ølbowling er et spil med 2 hold bestående af 2 spillere og en dommer. Spillerne sidder overfor hinanden i en passende afstand. Spillerne fra de to hold stiller en i mellem dem. Det gælder om at vælte de andres flaske. Lykkes dette, skal holdet hvis flaske er væltet, drikke en straføl. Hertil gælder følgende generelle regler og valgfrie regler, som dommeren varetager.

Generelle regler

Straføl

En straføl er en nyåbnet øl, som deles 50/50 mellem dig og din makker. Øllen skal drikkes i en tår! Dvs. at øllen ikke må forlade munden, før man har drukket halvdelen af øllen. På anden tår SKAL ØLLEN VÆRE TOM.

Væltet øl

Vælter modstandeholdet din flaske = Straføl.

Tilladelse givet

Hver gang du ønsker at stille din flaske op, hente bolden, bowle osv. skal du spørge om tilladelse af dommeren. Da denne regel kan være et irritationsmoment, kan den udelades.

Skiftes til at skyde

Siger sig selv – I skyder på skift.

Forhindringer på banen

Når jeres flaske vælter og i har drukket jeres straføl, skal den tomme dåse ud på banen. Dåsen skal kastes længere end halvdelen af banen, og må ikke lægge foran modstanderens øl. I har 3 forsøg, lykkes det ikke – Kvitter med en straføl.

Bandespil

Det er tilladt at skyde bande med modstanderen stole, dog skal bandespillet være inden for banen.

Fjern benene

Igen, siger sig selv. Fjern benene, så du ikke rammer bolden. Straføl, hvis man blokerer, eller er for langsom.

Nøl

Vurderer dommeren, at en spiller bruger for lang tid på at bowle, kan han kalde nøl og uddele en passende straf.

Airball

Når en spiller bowler, skal bolden ramme spillerens egen banehalvdel først. Kastes bolden over midterlinjen, og først rammer på modstanderens banehalvdel, kan airball dømmes – straføl.

Opkast på banen

Kaster en spiller op på banen, der spilles på, kvitteres der med en dummebøde på en straføl. Det er tilladt at brække sig under spillet, uden for banen, såfremt man får tilladelse fra dommeren.

Valgfrie regler

Der kommer spyd

De to hold smider sig ned på maven. Det sidste hold, som ligger fladt på maven, drikker.

Sexstillinger

Hvert hold laver de mest kreative sexstillinger de kan finde på. Dommeren vurdere hvem, som vinder. Taberne drikker.

Dragen

Skal en spiller brække sig, har han mulighed for at tildele modstanderholdet en straføl. Det kræver blot at står på et ben og basker med vingerne, mens han brækker sig AKA. Dragen. Sker dette indenfor banen, tildel straføl.

Macho Point

Et Macho Point gives, når en spiller drikker hele straføllen alene. Macho Point kan kun gives, når et hold vælter modstanderens øl. Med tre Macho Point skal modstanderholdet drikke en hel øl hver. Øllen skal være tom, før spillet fortsætter.

Captain Morgan

Rom mærket Captain Morgan’s bedste reklamestunt. Hvert hold stiller sig i bedste Captain Morgan stil med det ene ben oppe på stolen. Det langsomste hold drikker.

Tyskerne kommer

Tyskerne kommer! Søg dækning bag din stol. Sidste hold bag sin stol drikker.

Special kast

Dommeren bestemmer på hvilken måde bolden skal føres mod de andres flaske (overhåndskast, hoppes, menneskelig golfkølle, etc.). Eller spørg dommeren om tilladelse til special kast.

Bøssepoint

Kastes bolden for kort, og altså ikke når helt over til modstanderens flaske, drikker det hold som kastede.

Tigermis

Gammel Roskilde klassiker. Træder en ikke-deltagende person ind på banen, og dommeren kalder “Tigermis”, skal den person lægges ned. Det langsomste hold drikker.
>>Vær forsigtig, når i lægger folk ned.<<
>>Da folk efterhånden er trætte af den her leg, kan tacklingen erstattes af en krammer.<<

God fornøjelse!

Har du nogle sjover regler? Del dem med os i kommentarfeltet!

Advertisement
Klik for at kommentere

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Advertisement

Har du prøvet

Advertisement

Facebook

Advertisement
Advertisement
Advertisement
Advertisement

Trending